Det er ikke nyheder, at rygning er slemt og skyld i helbredsproblemer og invaliderende sygdomme. Men rygere, som har astma, oplever generelt flere konsekvenser - de har langt større problemer med at holde astmaen under kontrol end ikke-rygere, de har flere astmasymptomer, flere anfald og behøver mere astmamedicin. Alle menneskers lungefunktion bliver langsomt dårligere med årene, men personer med astma taber mere lungefunktion per år end folk, der ikke har astma. Men hvis astmatikeren også er ryger, bliver tabet af lungefunktion endnu større. Den rygende astmatiker løber derfor en ekstra stor risiko for at blive invalideret af en dårlig lungefunktion.

Nedsat virkning af medicin

Studier har vist, at rygning modvirker effekten af astmamedicin. Det skyldes, at kemiske stoffer i røgen forværrer den kroniske betændelsestilstand i luftvejene, som astmamedicin ellers forsøger at dæmpe. Astmatikere, som ryger, har desuden en langt større risiko for at få livstruende astmaanfald, der kræver behandling på en intensivafdeling.

Rygestop gavner

De fleste astmatikere, der stopper med at ryge, oplever, at astmaen bliver mindre voldsom efter rygestop.

Tid efter rygestoppet - effekt på helbredet

  • 20 min.: Blodtryk og puls bliver normal.
  • 1 døgn: Risikoen for blodpropper er mindsket. Lungerne begynder at rense sig selv, og det kan give hoste.
  • 3 døgn: Iltoptagelsen og vejrtrækningen bedres.
  • 2 uger - 30 mdr.: Kredsløbet bliver gradvist bedre. Lungerne kan bedre bekæmpe infektioner.
  • 3-12 mdr.: Frugtbarheden bedres, mindre hoste, bedre søvn og lettere vejrtrækning.
  • 1-2 år: Risikoen for at få en blodprop er halveret.
  • 5 år: Risikoen for nogle kræftformer er halveret (mundhule, bugspytkirtel, livmoderhals).
  • 10-15 år: Risikoen for at få en blodprop er nu den samme som hos en aldrig-ryger. Risikoen for at få kræft i luftvejene er næsten den samme som hos en ikke-ryger.

Kilde: Astma-Allergi Danmark, sundhed.dk