Astma er den mest almindelige kroniske sygdom blandt børn og unge, og hvert femte barn har således astma eller astmasymptomer inden skolestart.

Når vejret bliver koldere, og dagene kortere, er vi i Danmark glade for at tænde op i brændeovnen og stearinlys, for hyggens skyld. For astmatikere betyder begge dele dog en væsentlig risiko for forværringer.  Disse tre elementer, infektioner, brændeovn og stearinlys, udgør således de væsentligste, videnskabeligt underbyggede faktorer i indemiljøet, med betydning for astma.

I Danmark er der årligt 8.600 nye tilfælde af astma, hvilket fremgår af en nylig rapport fra Sundhedsstyrelsen. Astma er den mest almindelige kroniske sygdom blandt børn og unge, og hvert femte barn har således astma eller astmasymptomer inden skolestart. Der registreres årligt 6.300 indlæggelser på grund af astma, hvoraf langt størstedelen er blandt børn. Mange, men langt fra alle, vokser fra det og nye tilfælde ses også hos voksne.

Astma skal opdages og behandles

Astma forringer stærkt liskvaliteten, ikke mindst hos børn, hvis den ikke opdages og behandles rigtigt. Anfald med åndenød er meget skræmmende både for barnet, de pårørende og deres omgivelser. Ubehandlet astma hæmmer børns fysiske udfoldelse, som er afgørende for deres motoriske udvikling, sociale liv og selvforståelse. Astma får meget sjældent dødeligt udfald, og bliver derfor tit overskygget af livstruende tilstande. Den samlede byrde er dog massiv, netop fordi sygdommen forringer livskvaliteten for så mange mennesker hele livet igennem.

Vi kender ikke årsagerne til astma, som formentlig skyldes mange faktorer, herunder arvelighed. De seneste mange års stigning i astmaforekomsten peger på, at netop også miljømæssige faktorer har betydning.

Vi kender ikke årsagerne til astma, som formentlig skyldes mange faktorer, herunder arvelighed. De seneste mange års stigning i astmaforekomsten peger på, at netop også miljømæssige faktorer har betydning. Udvikling af astma blandt børn hænger eksempelvis sammen med mors rygning under graviditeten og passiv rygning efter fødslen. I takt med den øgede opmærksomhed omkring de sundhedsskadelige konsekvenser af rygning og indførelsen af rygeforbud i det offentlige rum, er antallet af astmaindlæggelser faldet. Mange andre faktorer spiller dog ind, og afgørende forskningsresultater peger på at kimet til sygdommen bliver lagt i det helt tidlige liv. Der ligger derfor en meget stor opgave i at finde mønstre i de komplekse mængder af data, vi i de seneste år har bygget op på tværs af forskningsspecialer, for at klarlægge de mekanismer, der ligger bag udviklingen af astma.

Nye retningslinjer giver bedre behandling

Indtil vi finder svarene er det vigtigt, at den bedste behandling af astma sikres. Den eksisterende medicin er både god og sikker, men symptomer bliver ofte overset eller fejlfortolket. Der er i Danmark ekstreme og ofte modstridende forskelle i behandlingen af astma, som varierer fra den ene læge til den næste. Det skaber stor forvirring og utryghed hos patienterne og deres pårørende, og har store samfundsmæssige omkostninger. For et år siden blev børneastma et fokusområde for de Danske Regioner, og vi har på Dansk BørneAstma Center for nyligt udarbejdet en række retningslinjerne til en standardisering af astmabehandlingen i Danmark, ved at gennemgå de forskellige internationale evidensbaserede vejledninger.  Implementeringen af disse retningslinjer ville sikre en mere korrekt og ensartet behandling af astma, til gavn for både den enkelte og hele samfundet.