En del kan holde græspollenallergien nede med symptomlindrende medicin, men for nogle betyder sommerhalvåret en lang kamp mod rindende næse, kløende øjne, nyseture og almen træthed. Man er påvirket af sin allergi og man får sværere ved at klare skole og job. Sommerferien, som man burde se frem til, kan være et helvede. For dem, som fortsætter med at nyse og klø trods medicinering, kan allergivaccination være løsningen. Det er den eneste behandling, som går ind og behandler årsagen til pollenallergien. Græspollensæsonen topper når sommerferien nærmer sig og sommeren er bedst. Symptomerne som ofte kommer snigende er nu værst, men alle, som har allergi ved, at der findes flere problemer end bare de fysiske symptomer. Videnskabelige studier har bekræftet, at allergien påvirker livskvaliteten. Græspollenallergikere oplever ikke bare en almen træthed gennem pollensæsonen, det er bevist, at både skoleresultater og arbejdspræstationer bliver forringet, - selv det sociale liv påvirkes. Trætheden og allergisymptomerne gør, at mange holder sig fra at deltage i udendørsaktiviteter.

Måske er symptomlindrende medicin ikke nok

For dem, som stadig har det dårligt trods symptomlindrende behandling, er det vigtigt ikke at lade sig nøjes med den situation. Allergivaccination være næste trin for at få det godt med sin allergi.

Behandler årsagen til pollenallergien

Allergi er, når kroppens immunsystem overreagerer på et stof, som normalt er ufarligt. Kroppen danner antistoffer for at forsvare sig mod stoffet, og det fører til de symptomer, som man oplever som allergiker. Symptomlindrende lægemidler som næsespray, antihistamintabletter og øjendråber er præcis som det kaldes, en kur mod symptomerne. Når man stopper med den symptomlindrende medicin, kommer nys og kløe igen. Med allergivaccination eller allergenspecifik immunterapi, som det også kaldes, vænner man stille og roligt kroppen til at kunne tåle det stof, som man er allergisk overfor, ved at tilføre det i små doser over en periode. Resultatet bliver for flertallet lig med færre symptomer og mindre behov for symptomlindrende medicin.
Allergivaccination er det eneste alternativ, som behandler årsagen til allergien.