En halvvåd vinterdag med masser af fugtigt tøj blandt børnene og mange børn i et lokale med dårlig akustik er med til at skabe en høj luftfugtighed og et højt lydniveau i klasselokalet. Det giver et dårligt undervisningsmiljø for børnene og et dårligt arbejdsmiljø for de voksne. En korrekt luftfugtighed kræver blandt andet en ordentlig udluftning, for eksempel ved hjælp af mekanisk ventilation eller gode udluftningsrutiner. God akustiske løsninger og bevidst adfærd hjælper også til at opretholde et godt indeklima, siger Jannie Moon Lindskov, Centerleder for Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Indeklima er både lyd og luft

”Indeklimaet har stor betydning for både elever og lærere i folkeskolen. Jo højere et lydniveau, der er, jo sværere er det at koncentrere sig, hvilket kan ses ved, at eleverne begynder at tænke på noget andet og skabe uro i klassen. Støj bliver således et socialt problem, der påvirker hele klassen. For høj og for lav luftfugtighed i et klasseværelse er med til at skabe et dårligt indeklima, som kan forårsage ondt i hovedet og ualmindelig træthed hos børnene. Høj luftfugtighed øger også risikoen for skimmelsvamp i lokalerne, hvis det står på i længere perioder. Det kræver både ordentlig ventilation, akustiske forholdsregler, god rengøring og bevidst adfærd at skabe gode indeklimaer i de danske skoler,” siger hun.

(Artiklen fortsættes under billedet)

For meget CO2 i klasselokalerne


FOR MEGET CO2 I KLASSELOKALERNE: Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Alexandra-instituttet i Aarhus har undersøgt indeklimaet på danske skoler. Resultaterne viser, at der er problemer flere steder. I op til 78% af klasselokalerne uden mekanisk ventilation, var CO2-koncentrationen højere end det tilladte. 42% af de undersøgte lokaler var uden mekanisk ventilation. Danske børn bruger 22% af deres vågne tid i skolen. Link til hele rapporten nederst i artiklen.


Problemer med udluftning på ældre skoler

Desværre er det ikke alle steder, som har mekanisk ventilation eller mulighed for at lufte ud så ofte, som et godt indeklima kræver. Mange folkeskoler er bygget før 1995, hvor det blev et krav, at der skal være mekanisk ventilation i nyt byggeri. Derfor afhænger det af, at der bliver luftet ud med jævne mellemrum. ”Med skolereformen er eleverne i dag længere tid i skole, og derfor er det vigtigt at sikre grundig luftskifte og sørge for, at eleverne også bliver luftet flere gange om dagen. Ved at sende eleverne ud af klassen skaber man nemlig mulighed for at lufte ordentligt ud i lokalerne,” fortæller Jannie Moon Lindskov og tilføjer, at det desværre også ofte er et spørgsmål om økonomi, når skolerne renoverer bygningerne.

Fokus på skolens kultur

Mange skoler tænker i nye måder at indrette skolerne på, så der eksempelvis er stillezoner, hvor eleverne kan sidde alene eller nogle stykker sammen og arbejde, eller lydisolerede vægge mellem lokalerne. På nogle skoler er der ’skofri-zoner’, så der ikke bliver så smattet og beskidt. ”Selvom børn er forskellige og reagerer forskelligt over for indeklimafaktorer, er børn generelt mere følsomme end voksne. Nogle elever lader sig ikke mærke så meget med det, mens andre er meget påvirkede af lyd- og luftforhold. Udover de tekniske løsninger, gælder det om at arbejde med kulturen i skolen, så det bliver hverdag og vane at komme ud, lufte ud, få gjort ordentligt rent og begrænse støjen m.m. Det er først og fremmest de voksnes ansvar, men derfor kan man jo med fordel godt inddrage børnene i nye rutiner og vaner,” foreslår hun.

Download rapporten fra DTU/Alexandrainstituttet: Indeklima i skoler.