Skimmelsvamp er en mikroorganisme, som findes overalt i naturen, hvor den er en slags naturens skraldemand, som nedbryder organisk materiale. De er rigtig i hopla og vokser bedst ved en relativ luftfugtighed på over 70 procent. Når de vokser udskiller de ofte lugte, som er dem, man kender fra den ’kælderagtige’ eller jordslåede muglugt, der er, når de først har indfundet sig et sted, fortæller Michael Preetzmann, direktør for organisationen Danske Udlejere. ”Der findes jo skimmelsvampesporer overalt i luften og på alle slags materialer, men hvis materialerne udsættes for en relativ luftfugtighed over 75 procent, spirer sporene og begynder at danne kolonier. Normalt skyldes det beboernes adfærd eller byggeriets manglende vedligehold eller dårlige kvalitet. Ofte er det en kombination af begge dele. Har man kondens i sin bolig eller får en vandskade, bliver det først rigtig slemt. De kan vokse på tapet, vægge eller bag møbler, og så har man behov for professionel hjælp,” siger han.

Hvilke helbredsproblemer kan skimmelsvamp give?

Ifølge Bolius – Boligejernes Videncenter A/S - er der stor forskel på, hvor følsomme mennesker er over for de stoffer, som skimmelsvampe udskiller. Nogle få mennesker kan blive meget syge, mens de fleste slet ikke reagerer. Reaktionerne på skimmelsvamp sker ofte, når man har været udsat får skimmelsvamp i længere tid – og kan vise sig som: hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, svimmelhed, kløende øjne, tilstoppet næse, hæshed, rødme og brændende hud. Desuden findes der, ifølge Bolius, ingen grænseværdi for, hvor meget skimmelsvamp mennesker kan tåle, før de får helbredsproblemer, men undersøgelser viser dog, at allergikere er mest følsomme over for skimmelsvamp, lige såvel som børn er mere følsomme end voksne og kvinder mere følsomme end mænd.

Steder i boligen, hvor der er størst risiko for skimmelsvamp


GRAFIK: Steder i boligen med størst risiko for skimmelsvamp: 1. Fugtproblemer på badeværelser, 2. Utætheder ved tagnedløb, 3. Utætheder ved inddækninger, 4. Utætheder ved tagbelægning, 5. Kuldebroer ved døre og vinduer, 6. Fugtproblemer under gulve.


Få klarlagt årsag og omfang

Har man mistanke om skimmelsvamp, bør man få testet for det ved at udtage en DNA-test fra støv i opholdsrummet og/eller ved at lade en ekspert undersøge boligen. ”Har man skimmelsvamp er det med at få klarlagt årsagen og omfanget, så man kan komme i gang med behandlingen – stoppe fugtkilden, afrense skimmelsvampen og forebygge fremtidig vækst,” forklarer Michael Preetzmann og tilføjer, at er det et mindre område under en ½ m2, kan man selv afvaske grundigt med en opløsning af Hysan, Rodalon eller klorin. Det vigtigste er, at man fjerner væksten og ikke bare dræber svampen. Større områder kræver professionel hjælp. Hvis man bor til leje, skal man straks kontakte sin udlejer.

Muligt at forebygge

For at undgå at få skimmelsvamp er det vigtigt at have nogle gode indeklimavaner med regelmæssig udluftning, en ren og tør bolig samt fokus på at vedligeholde bygningen og hurtigt gribe ind ved fugtskader.  Det handler også om at bruge bygningen/lejligheden i forhold til dennes alder, indretning og byggemetode. Desuden er der masser af råd om eksempelvis ikke at placere møbler op af kolde ydervægge i ældre huse eller lejligheder m.m., som man kan finde på internettet – eksempelvis på www.skimmel.dk eller www.bolius.dk , fortæller Michael Preetzmann.