Mange danskere både lever og arbejder i et uhensigtsmæssigt indeklima, og selvom flertallet blot har accepteret, at de ofte har hovedpine og træthed med hjem fra arbejdspladsen, så udgør det faktisk et alvorligt samfundsmæssigt problem, mener professor Geo Clausen, der er sektionsleder på Institut for Byggeri og Anlæg på DTU.

Pres på medarbejderne

”En række danske og internationale undersøgelser viser faktisk, at personer der arbejder i et uhensigtsmæssigt arbejdsklima, præsterer 5 til 10 procent dårligere, end hvis de ydre forhold var optimale. At nedsættelsen i de voksnes præstationer ikke er endnu større skyldes, de blot presser sig selv det hårdere for at gennemføre deres arbejdsopgaver.

Børns koncentrationsevne falder

Hos skolebørnene derimod er situationen en anden. De mister nemlig hurtigt koncentrationen, og det kommer til udtryk i mindre engagement og dårligere prøver, hvilket har en negativ indflydelse på deres karakterer”, fortæller han.

At nedsættelsen i de voksnes præstationer ikke er endnu større skyldes, de blot presser sig selv det hårdere for at gennemføre deres arbejdsopgaver.

Godt indeklima er gode vaner

Det er imidlertid ikke kun på arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne, der skal være styr på indeklimaet. Ordentlig udluftning betyder nemlig meget for vores sundhed, så det er vigtigt, at have fokus på det gode indeklima i egen bolig også. ”Vi betegner almindeligvis et godt indeklima, som et klima der ikke er usundt for os at opholde os i, og som folk kan lide at være i. Man skal man altså ikke tillade ophobning af usunde partikler, kemikalier eller fugt indendørs, men det er også vigtigt, at det er behageligt at være til stede i et lokale. Derfor har det også en negativ effekt på indeklimaet, hvis der for eksempel er lugtgener, træk eller for lidt naturligt lys”, siger Geo Clausen.

Forholdsregler for et sundt indeklima

Han råder til, at man selv tager en række forholdsregler derhjemme, så man sikre sin families velvære.  ”Et gennemsnitligt hjem udsættes for enorme mængder fugt på daglig basis, og det kan give problemer med skimmelsvamp. Derfor er det vigtigt at få luftet ud på badeværelset efter et brusebad, og ellers få skiftet luften i boligen regelmæssigt”.

Skolebørn i undervisningssituation


Skolebørn mister oftere koncentrationen, hvis indeklimaet er dårligt. (FOTO: Shutterstock)