Hans Bisgaard

Hans Bisgaard

Professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet og leder af Dansk BørneAstma Center

Vi lever i en tid, hvor forældre bliver bombarderet med råd om, hvordan de skal leve deres liv, hvad der er bedst for deres børn at indtage og især, hvad de ikke må blive udsat for. Selvom disse råd er velmenende kan de fjerne forældrenes tro på, at de selv til en vis grad kan vurdere, hvad der er godt for børnene. Derudover bliver mange råd fejlfortolket.

Fejlfortolket hygiejne

God hygiejne er alfa og omega, når man vil forsøge at forhindre spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer blandt små- og store børn. Omvendt kan der være en risiko forbundet, når børn fødes under sterile forhold som f.eks. ved kejsersnit. Hygiejnehypotesen foreslår, at nyfødtes immunforsvar skal trænes via udsættelse for både bakterier og virus, men desværre har mange taget dette budskab fejlagtigt til sig. Den tolkning, at børn skal udsættes for så mange infektioner som muligt er komplet misforstået – det er bestemt ikke i barnets interesse, at have grønne 11-taller under næsen fra vuggestuestart til sommerferiens begyndelse, og selvfølgelig skal man vaske hænder, når man har været på toilettet eller har håndteret råt kød. Det er ikke denne mangel på hygiejne og udsættelse for sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der vil beskytte barnet.

Ideel stimulering af immunforsvaret

Vi ved nemlig i dag, at det er vigtigt, at børnenes immunforsvar bliver stimuleret korrekt lige fra fødslen, og her kommer bakterierne ind i billedet. Overalt på menneskets krop lever der bakterier, og vi har udviklet os side om side med disse igennem hele vores evolution og skabt et stærkt gensidigt forhold. Bakterierne hjælper os med at omsætte fødeemner og stimulerer konstant vores immunsystem. Især i den tidligste barndom bliver immunforsvaret trænet til at kende forskel på godt (det der skal tolereres i kroppen) og skidt (det der skal bekæmpes).

En manglende immunmodning kan være medvirkende til, at sygdomme som astma og allergi opstår.

En manglende immunmodning kan være medvirkende til, at sygdomme som astma og allergi opstår. Her overreagerer immunforsvaret uhensigtsmæssigt imod ufarlige emner såsom fødevarer eller pollen og skaber kliniske symptomer, som bestemt ikke er til gavn for personen.

Bakterier er ikke fjender

Det moderne menneske har desværre igennem de sidste dekader gjort sit bedste for at udrydde de bakterier, som vi gennem den naturlige evolution henover hundredetusindvis af år har lært at lære at leve sammen med, da bakterier opfattes som vores fjender. Opfattelsen af, at bakterier er lig med sygdom, skyldes nok antibiotikas succes ved behandling af svære akutte bakterie infektioner, som blodforgiftning, meningitis, lungebetændelse osv. Sådanne bakterieinfektioner skal naturligvis bekæmpes, men de udgør en mikroskopisk andel ift. de gode bakterier vi har i kroppen. Igennem de seneste årtier har faktorer så som stort antibiotikaforbrug, fødsel ved kejsersnit, forbedret hygiejne og øget afstand til husdyr og til naturen dramatisk reduceret mængden og antallet af de forskellige gode bakterier hos hvert menneske i forhold til tidligere. Dette er virkelig skidt, da det især er forskelligheden af mikroorganismer, som lærer immunsystemet en bred tolerance, og derved hvad det ikke skal reagere imod.

Vi er fra naturens side indrettet til at møde en mangfoldighed af mikroorganismer tidligt i livet, og således kan vores gode gamle venner – bakterierne - være nøglen til at modne det nyfødte barns immunsystem korrekt og derigennem mindske udviklingen af astma og allergi. Forskningen giver håb om, at vi i fremtiden kan give det nyfødte barn et tilskud af de gode bakterier, og dermed sikre at barnets immunsystem modnes til et liv i sundhed.