Jeg har i mange år været mælkeallergiker. Det tog mig et godt stykke tid at finde ud af, hvordan jeg skulle lave maden, hvordan jeg skulle gebærde mig i dagligdagen og hvilke udfordringer, der skulle tages op i det sociale liv.

Jeg tog skeen i egen hånd

For 9 år siden fandtes ikke nær så mange mælkefri alternativer, der gør i dag. Det var at tage skeen i egen hånd og forsøge at leve med sin allergi så nemt, som det nu var muligt. I dag findes mange flere alternativer til mælk, cremefraiche, yoghurt og flødeskum, samt bedre glutenfri brød og boller, men når man er helt ny i den mælkefrie og glutenfrie verden, kan man godt blive forvirret over både udbuddene og mulighederne.

I dag er jeg både mælkefri og glutenfri og spiser en så ren og uforarbejdet kost som overhovedet muligt. Det har taget mig tid at finde produkter i supermarkeder og helsekostbutikker, som jeg ved passer til min smag og til min krop. Jeg har skrevet og udgivet flere bøger om mælkefri og glutenfri kost og nyder at kunne give meget af min viden videre. Derfor får du her en hjælp til selvhjælp i forhold til de udfordringer og problemstillinger, man løber ind i, i den glutenfri og mælkefri verden.

Her er lidt baggrundsviden

Allerførst lidt kendskab til de forskellige termer inden for den glutenfrie og mælkefrie verden.

Hvad er gluten?

Gluten er proteiner i kornsorterne hvede, rug, byg og havre. På latin betyder gluten lim og er det, der er med til at holde brødet luftigt, fleksibelt og sejt. Det er brødets skelet og holder brødet på plads, så det ikke bliver fladt. Gluten eftertragtes af bagere og glutenindholdet i brød er meget højere, end det var for blot 15 år siden.

Hvad er cøliaki?

Når man har problemer med gluten, har man oftest cøliaki. Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor kroppen reagerer på sig selv ved at lave en betændelsestilstand i tyndtarmen. Normalt bør indersiden af en tyndtarm ligne en kornmark, hvor stråene bølger i vinden og optager næring fra omgivelserne. Stråene er de små fimrehår (villierne), som optager næringsstoffer fra den mad, vi spiser.

Når man har cøliaki og påvirkes af glutenproteiner, angriber kroppens immunforsvar tyndtarmens væv og fimrehår, så indersiden ligner en slidt asfalteret vej. Eller lidt som de hjulspor traktoren kører i på marken. Fimrehårene kan ikke modtage næring. Cellerne i kroppen kan ikke arbejde og give energi, som de plejer. Pludselig får man ondt i maven, luft i maven, oplever tynde afføringer og vægttab, ømme muskler og led, forstoppelse, træthed, en deprimeret tilstand og ubehag i kroppen. Derudover oplever mange med cøliaki, at de, udover at reagere på gluten, også reagerer uhensigtsmæssigt på mælkesukkeret laktose.

Mælkeallergi og laktoseintolerans er ikke det samme

Laktose er mælkesukker, som findes i de fleste mejeriprodukter. For at nedbryde laktose i mave-tarmsystemet skal man bruge enzymet laktase, som normalt findes i tarmen hos babyer, der skal fordøje moderens mælk. I de nordlige lande har vi udover modermælk også drukket komælk, siden vi var små, hvilket gør, at mange af os stadig producerer enzymet laktase. Dog er der 2-8 procent af Danmarks befolkning, som ikke producerer dette enzym. På verdensplan er det 75 procent, som næsten eller slet ikke producerer laktase.

Da Danmark er et mejeriland, malkes der hvert år op til 4 ½ milliard Liter mælk, som sendes til supermarkeder i form af mælk, yoghurt, ost, smør, fløde og cremefraiche. Heldigvis kan man i dag tilsætte selve laktase-enzymet til mejeriprodukter og lave laktosefri produkter. Man kan desuden købe laktase-enzymer i kapsler på apoteket eller i helsekostbutikker, så man kan være på forkant, når man skal ud i sociale sammenhænge og ikke ved, hvad der bliver serveret. Det gør det nemt for dem, som ikke tåler laktosen, men som tåler mælkeproteiner.

Mælkeproteiner er f.eks. kaseiner, som er de af mælkens proteiner, de fleste mælkeallergikere reagerer på og som oftest bliver benævnt i allergiske sammenhænge. Når man har mælkeallergi, kan man slet ikke tåle mejeriprodukter. Ej heller mejeriprodukter, som er laktosefri. Det er en af de store udfordringer for mælkeallergikere, når de skal ud at spise, fordi familien eller restauranter ikke forstår forskellen mellem laktosefri og mælkefri madlavning. Hvis man er laktosefri, kan man jo godt bruge laktosefri produkter og bruge lidt laktosefri fløde eller smør i madlavningen, hvorimod mælkeallergikere kan blive syge blot ved spor af mælk i maden.

Jeg er selv, som mælkeallergiker, træt af at forklare mig, hver gang jeg er på restaurant eller ude i sociale sammenhænge. Men det er af vigtighed og et must, fordi jeg bliver syg og får influenzalignende symptomer blot ved en lille mængde mælk. Selv gede- eller fåremælk kan give reaktioner for de fleste.

Symptomer på laktoseintolerance og mælkeallergi er forskellige. Ved laktoseintolerance får man luft i maven, rumlen, tynd afføring og bliver oppustet. Hvorimod mælkeallergi kan give kløen i munden, slim i hals og næse, snue, forkølelsessymptomer, rødme, hævelse, f.eks. på tungen eller i halsen, udslæt og diarré.

madallergi


FOTO: Adam Jaime/Unsplash.com


Madallergikere skal altid være forberedt

Mange af de udfordringer man har ved at leve på en mælkefri eller glutenfri diæt er som regel at man altid skal være forberedt og have brød og produkter med til sig selv eller ens børn til fødselsdage eller arrangementer. Det kan være tidskrævende at bage selv og hele tiden være på forkant.  Ved sociale sammenkomster og ferier kan der være problemer pga. sprogbarrierer, og det at man føler sig besværlig og bestemt. Man kommer nemt til at føle sig anderledes og som en afviger.

Folk, der ikke forstår ens sygdom, eller ikke forstår, hvorfor man lever, som man gør, kan finde på at lave sjov med diæten eller kalde dig for en hypokonder. Men hvis man vender situationen om, bliver folk også nysgerrige, og man kan give råd og fif videre om ens mave, og hvordan man har det nu i forhold til før. Jeg ser det altid som en gave, at jeg føler mig mere frisk, har mere energi og overskud, netop fordi jeg lever så rent, som jeg gør. Og hvis man strutter af liv og sundhed kan det jo være, man giver det videre og kan hjælpe andre.

Husk fibre og tilskud i kosten

Noget af det man skal være opmærksom på i den glutenfri og mælkefri verden er, at færdigfremstillede produkter, glutenfrit brød og mælkefri drikke ikke indeholder særlig meget næring eller fibre. De fleste glutenfri brød og boller, man kan finde i supermarkederne på specialhylderne eller i frysemontren er lavet af hvede eller majsstivelse, hvilket giver et ustabilt blodsukker, når man spiser dem. De er tørre og kedelige, når de tages ud ad poserne og skal altid lige bages eller ristes, før man spiser dem.

Brød af stivelse er ikke brød eller ordentlig mad eller næring for kroppen. Det er ren sukker og energi, som kroppen forbruger og lagrer som sådan. Det giver ingen mening af spise forarbejdede og færdigfremstillede glutenfri brød og boller, medmindre man vælger brød og boller med masser af kerner og fibre i og uden en masse tilsætningsstoffer og e-numre. Sådanne kan findes i helsekostbutikker og udvalgte supermarkeder, f.eks. fra Thunberg, hvor der er tænkt på rene råvarer og ingen tilsætningsstoffer.

For at få nok næringsstoffer, fibre, proteiner, sundt fedt, vitaminer og mineraler kan det være en god idé at tage kosttilskud og letoptagelige vitaminer og mineraler, såsom kalk og magnesium, så man ikke føler, man kommer til at mangle kalk, når man tager mælken ud af kosten. Det er en myte, at kalk fra mælk kan modvirke knogleskørhed. Faktisk er det bevist, at de nordiske lande drikker meget mælk, men vi er også det land, som har nordens højeste forbrug af lægemidler mod osteoporose.

Grønne grøntsager, nødder, kerner og frø kan dække behovet for kalk og endda på en mere letoptagelig måde end mælk. 4 dl mandler, 1 dl sesamfrø eller ½ dl birkes svarer til kalken i en halv liter mælk, samt giver en hel masse andre vigtige mineraler og vitaminer.

Et godt og letoptageligt vitamin og mineralprodukt kunne være Spektro fra Soleray eller Omnimin fra Biosym. Hvis du har cøliaki er det bedst at tage kosttilskud i kapselform.

Vælg de rene fødevarer

Hvis man vil spise lækkert, sundt og nærende på en glutenfri og mælkefri diæt, er det vigtigt at spise så rene og naturlige fødevarer som muligt, der ikke er forarbejdet på nogen måde og som ikke indeholder mærkelige tilsætningsstoffer, ord man ikke kan udtale eller e-numre.

  • Vælg ordentligt kød og æg fra fritgående høns
  • Spis frugter, grønsager, bønner, linser, nødder, kerner og frø.
  • Steg i smagsneutral kokosolie og hæld olivenolie over salaten.
  • Brug fuldkornsprodukter, som fuldkornsrismel, quinoa og hirse til brødbagning
  • Tilsæt fibre, såsom loppefrøskaller, hørfrø og chiafrø i bagværk.

På den måde får man vitaminer, mineraler, fibre til maven, sundt fedt og proteiner i sin kost og forhåbentlig med mere energi og overskud til følge.