Forberedelse: 5 minutter/Tilberedningstid: 25 minutter

Til 2 portioner skal  du bruge:

  • 2 kyllingebryster, fladtrykt
  • 2 spsk. basilikumpesto, enten købt eller hjemmelavet (se blog: http://glutenfritliv.com/2015/09/25/basilikums-pesto/)
  • 4 spsk. revet mozzarella ost,
  • 3-4 tomater, skåret i tynde skiver

Sådan gør du:

  1. Forvarm ovnen til 200 grader C.
  2. Bank brysterne flade og kom dem i et olieret fad
  3. Spred 1 spsk basilikum pesto på hvert kyllingebryst.
  4. Kom fadet i ovnen og bag (udækket) i ca. 15 minutter.
  5. Tag kyllingen ud fra ovnen, Læg de tynde skiver tomat og 2 spsk. mozzarellaost på hvert kyllingebryst.
  6. Kom kyllingen tilbage i ovnen og steg videre i ca. 5-7 minutter (indtil osten er smeltet).
  7. Serveres med sprøde søde fritter eller brune ris.

Pommes frites af søde kartofler:

Hvorfor lave fritter af søde kartofler? Fordi sød kartoffel er et sundt alternativ til de alm. kartofler, de har et lavt glykemisk index og indeholder både C- og E-vitamin. Og lige for at toppe op på gode egenskaber, stimulerer dannelsen af gode bakterier i tarmfloraen og dermed er det godt for fordøjelsen. Så igang med at lave gode sunde fritter.

Du skal bruge:

  • 300 g sød kartoffel som er skrællede og skåret i lange 'strimler'
  • 1 spsk oliven olie
  • 1 tsk havsalt
  • 1 tsk røget paprika

Sådan gør du:

  1. Opvarm ovnen til 180°C.
  2. Kom de skårede kartofler i en stor skål, hæld olie over og vend godt.
  3. Drys salt og paprika over og vend godt.
  4. Kom kartoflerne på en bageplade og stil dem ind i oven i 20-25 minutter, indtil de er sprøde.
  5. Server som tilbehør.

Tip:

De søde kartoffel-fritter er meget velegnet som en sund snack i weekenden, når ungerne har været ude og lege, eller din teenager bare har behov for at ligge på sofaen hele dagen men gerne vil snacke lidt.