Til 2 portioner skal du bruge:

  • 4 spsk kokosolie
  • ½ tsk sennepsfrø
  • ½ tsk bukkehornsfrø
  • 1 spsk fint hakket ingefær
  • 1 spsk karry pasta
  • ½ tsk gurkemeje
  • 2 små løg
  • 150 gram Hakkede tomater
  • Salt og peber efter smag
  • 24 kongerejer
  • 400 ml. Kokos mælk
  • Kokos fløde

Sådan gør du:

  1. Varm kokosolien i en tykbundet gryde, lige inden den begynder at ryge kommer du Sennepsfrø, Bukkehornsfrø, karrypasta, ingefær, gurkemeje. Brænd det af.
  2. Kom de fint hakkede løg i og svits dem til de er gyldne.
  3. Tilsæt de fint hakkede tomater og lad dem koge til de bliver reduceret lidt. Kom 2 spsk vand i. Smag til med salt og peber.
  4. Kom nu rejerne i og lad dem simre til de er kogt. Hæld kokosmælken og -fløden i.
  5. Server med blomkåls ris eller alm. ris.

Retten er også meget velegnet til kylling i stedet for rejer, skær blot kylling brystet i tynde skiver og kom dem i på samme måde som rejerne.

Blomkålsris

Start med at skære dit blomkål i mindre stykker. Kom så dit blomkål i en fodprocesser eller blender. Kom lidt i af gangen, tøm den, når de er fine og hak nogle flere. Når du har hakket hele dit blomkål, kommer du det op på en varm pande sammen med en spsk olie - gerne kokosolie uden smag.

Det vil nu stille og roligt skifte en smule i farven og så er det klar. Husk, når du har blomkål på panden, skal du røre i det tit, så det ikke bliver brændt. Det hele tager maksimalt 10 minutter, så der er ingen undskyldning for ikke at lave dem.